Hvorfor har Trump øje på Grønland? Ud over sin strategiske placering rummer denne frosne ø "kritiske ressourcer".
2026-01-09 10:35 Officiel beretning fra Wall Street News
Ifølge CCTV News udtalte den amerikanske præsident Trump den 8. januar lokal tid, at USA skal "eje" hele Grønland, en udtalelse der endnu engang har bragt Grønland ind i det geoøkonomiske søgelys.
Ifølge en nylig forskningsrapport fra HSBC har verdens største ø ikke kun en strategisk geografisk placering, men indeholder også rigelige vigtige mineralressourcer såsom sjældne jordarter.
Grønland har verdens ottendestørste reserver af sjældne jordarter (ca. 1,5 millioner tons), og hvis sandsynlige reserver medregnes, kan det blive verdens næststørste (36,1 millioner tons). Øen har også mineralressourcer i 29 råmaterialer, som Europa-Kommissionen har opført som kritiske eller moderat vigtige.
Hovedproblemet er imidlertid, at selvom Grønland besidder verdens ottendestørste reserver af sjældne jordarter, er disse ressourcer muligvis ikke økonomisk rentable til udvinding på kort sigt med de nuværende priser og minedriftsomkostninger. Øen er 80 % dækket af is, mere end halvdelen af dens mineralressourcer ligger nord for polarcirklen, og strenge miljøregler holder udvindingsomkostningerne høje. Det betyder, at Grønland sandsynligvis ikke vil blive en betydelig kilde til vigtige mineraler på kort sigt, medmindre råvarepriserne stiger betydeligt i fremtiden.
Geopolitikken skubber Grønland tilbage i rampelyset og giver det tredobbelt strategisk værdi.
USA's interesse i Grønland er ikke noget nyt. Allerede i det 19. århundrede havde USA foreslået at købe Grønland. Efter Trump-administrationens tiltrædelse blev dette spørgsmål gentagne gange rejst i 2019, 2025 og 2026, og fokus gik fra et indledende fokus på "økonomisk sikkerhed" til et større fokus på "national sikkerhed".
Grønland er et semi-autonomt område under Kongeriget Danmark med en befolkning på kun 57.000 og et BNP, der rangerer som nummer 189 globalt, hvilket gør dets økonomi ubetydelig. Dets geografiske betydning er dog ekstraordinær: Som verdens største ø rangerer den som nummer 13 i areal blandt globale økonomier. Endnu vigtigere er det, at omkring 80 % af øen er dækket af is, og dets strategiske placering ligger mellem USA, Europa og Rusland.
HSBC udtalte, at Grønlands fremgang stammer fra den kombinerede effekt af tre nøglefaktorer:
Først og fremmest er der sikkerhedshensyn. Grønland er strategisk placeret mellem USA, Europa og Rusland, hvilket gør dets geografiske placering yderst værdifuld militært.
For det andet er der potentialet for skibsfart. Efterhånden som klimaforandringer får den arktiske is til at smelte, kan den nordlige sørute blive mere tilgængelig og vigtig, og Grønlands geografiske placering vil spille en nøglerolle i det fremtidige globale skibsfartslandskab.
For det tredje er der naturressourcer. Dette er netop kernefokus i denne diskussion.
Det kan prale af nogle af verdens største reserver af sjældne jordarter, med en fremtrædende andel af tunge sjældne jordarter, og besidder 29 vigtige mineralressourcer.
Rapporten viser, at Grønland ifølge data fra 2025 fra US Geological Survey (USGS) besidder cirka 1,5 millioner tonssjældne jordarterreserver, der rangerer som nummer 8 globalt. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) tilbyder dog en mere optimistisk vurdering og antyder, at Grønland faktisk kan besidde 36,1 millioner tons reserver af sjældne jordarter. Hvis dette tal er korrekt, ville det gøre Grønland til verdens næststørste reserve af sjældne jordarter.
Endnu vigtigere er det, at Grønland har usædvanligt høje koncentrationer af tunge sjældne jordarter (herunder terbium, dysprosium og yttrium), som typisk tegner sig for mindre end 10% af de fleste forekomster af sjældne jordarter, men er nøglematerialer til permanente magneter, der er nødvendige i vindmøller, elbiler og forsvarssystemer.
Udover sjældne jordarter besidder Grønland også moderate reserver af mineraler som nikkel, kobber, lithium og tin, samt olie- og gasressourcer. US Geological Survey anslår, at polarcirklen kan indeholde cirka 30% af verdens uopdagede naturgasreserver.
Grønland besidder 29 af de 38 "kritiske råmaterialer", som Europa-Kommissionen (2023) har identificeret som meget eller moderat vigtige, og disse mineraler anses også for at være strategisk eller økonomisk vigtige af GEUS (2023).
Denne omfattende portefølje af mineralressourcer giver Grønland en potentielt vigtig position i den globale forsyningskæde for kritiske mineraler, især i det nuværende geoøkonomiske miljø, hvor lande søger at diversificere deres forsyningskæder.
Minedrift står over for betydelige økonomiske hindringer
Der er dog en enorm kløft mellem teoretiske reserver og den faktiske udvindingskapacitet, og udviklingen af Grønlands ressourcer står over for alvorlige udfordringer.
De geografiske udfordringer er betydelige: Af de potentielle mineralområder, som GEUS har identificeret, ligger mere end halvdelen nord for polarcirklen. Med 80 % af Grønland dækket af is øger ekstreme vejrforhold i høj grad vanskeligheden og omkostningerne ved minedrift.
Projektets fremskridt er langsomme: Hvis vi tager minedrift af sjældne jordarter som eksempel, er der i øjeblikket ingen store miner i drift, selvom Kvanefjeld- og Tanbreez-forekomsterne i det sydlige Grønland har potentiale (Tanbreez-projektet har sat et indledende mål om at producere omkring 85.000 tons sjældne jordartersoxider om året fra 2026).
Den økonomiske levedygtighed er tvivlsom: I betragtning af de nuværende priser og produktionsomkostninger, kombineret med den øgede kompleksitet af det frosne geografiske miljø og den relativt strenge miljølovgivning, er det usandsynligt, at Grønlands sjældne jordartsressourcer vil være økonomisk levedygtige på kort sigt. GEUS-rapporten angiver eksplicit, at der er behov for højere råvarepriser for økonomisk udnyttelig minedrift af grønlandske forekomster.
En HSBC-analyse viser, at denne situation minder om Venezuelas oliekrise. Selvom Venezuela besidder verdens største dokumenterede oliereserver, er kun en lille del økonomisk udnyttelig.
Historien er den samme for Grønland: enorme reserver, men den økonomiske levedygtighed af udvinding er fortsat uklar. Nøglen ligger ikke kun i, om et land besidder råvareressourcer, men også i, om udvinding af disse ressourcer er økonomisk rentabel. Denne sondring er især vigtig i forbindelse med den stadig hårdere globale geoøkonomiske konkurrence og den stigende brug af handel og råvareadgang som geopolitiske værktøjer.